Vin

Vin fra næsten hele verden. Fra den gode daglige vin til den eklusive vin til gourmetmiddagen. Vi har et bredt sortiment fra bl.a. Frankrig og Italien. Oversøisk har vi vine fra Chile, Argentina, Sydafrika og vores danske vingård i Australien. Derud over har vi også dansk vin; moussevin, hvidvin og rødvin. Hvis du ønsker at give en flaske som gave kan du se på vores udvalg af vingaver.

Champagne

Når der skal være fest og glæde, skal der champagne i glasset. Men hvorfor nøjes med at nyde boblevandet når der er fest… Når der står Champagne på flasken ved man, at man har fat i den ægte vare. Det er nemlig kun vindistriktet Champagne i Frankrig, der må benytte sig af betegnelsen. Derfor er man sikker på at få en vin, der er lavet efter de traditionelle og anerkendte metoder, når man køber Champagne.

Hvidvin

En flaske hvidvin er alt lige fra fed, solmoden og gylden til let, frisk og klar. Hvidvin kan indeholde en sødme, rødvin ikke kan bære – eller en syre, der ville gøre andre vine sure. Hvis man i et selskab spørger, om nogen kender en drue til hvidvin, vil ni ud af ti svare Chardonnay. Den klassiske franske drue, som især er blevet berømt fra de store Chablis’er i Bourgogne, er i dag verdens mest anvendte drue til hvidvin.

Rødvin

Rødvin. Et sammensat ord på to stavelser og seks bogstaver. Men bag det simple ord ligger en verden af nydelse, hvor der altid venter nye oplevelser i det næste distrikt og den næste flaske rødvin. For mange mennesker er rødvin en passion, de bruger timer og formuer på. Andre ønsker blot at få en god flaske rødvin, der passer til situationen. Men i bund og grund handler det for begge grupper om nydelsen ved at åbne en god flaske rødvin, skænke den op i glasset og mærke duften og smagen.

Portvin og dessertvin

Den rigtige dessertvin kan gøre underværker, når middagen lakker mod enden. De karakteristiske søde vine rummer deres helt eget smagsunivers. Dessertvin er en fællesbetegnelse, der bruges om søde vine, der drikkes til mad. Den utroligt brede betegnelse dækker over en lang række vine, som har hver deres karakter. Det ved alle, der har oplevet forskellen på en fed, gylden muscat i forhold til en mørk, lagret portvin.

To top