Hos Prebens Vinhandel har vi vores egen kaffebrænder, så vi er sikre på at have frisk brændt kaffe hver dag. Vi bruger kun kvalitetskaffe i vores 2 blandinger. Disse består af lys Java og mørk Colombia.
I vores sortiment har vi kaffe med 8 forskellige smage. Disse er blandt andet belgisk chokolade, chokolade cherry, kokosnød med flere. Hos Prebens Vinhandel finder du ligeledes et bredt sortiment af te. Vi fører både sort, grøn, hvid og rød te. I alt har vi op til 50 varianter.
Grøn
Grøn te adskiller sig fra andre slags, ved at man blot tørrer de friskplukkede blade. Denne te er blevet drukket i Asien i over 3000 år. Den indeholder mange antioxidanter, vitaminer og mineraler, samt gavnlige flavonoider som forskere mener kan beskytte mod kræft. Desuden har det vist sig at grøn te kan bekæmpe ledgigt og Alzheimers. Koffeinindholdet i grøn te er desuden mindre en i sort, men mere end i hvid.
Sort
Sort te er faktisk bare den grønne, der er knust og oxideret. Det er derfor tebladende får deres sorte farve. Earl Gray er den mest kendte sorte te, og sort te indeholder ligesom den grønne, vitaminer og antioxidanter, men dog ikke i samme omfang. Til gengæld indeholder teen mere kalk og flour. Sort te er den slags, der indeholder mest koffein.
Hvid
Hvid te skiller sig ud fra de andre sorter ved at være helt friske skud fra busken, der plukkes tidligt på foråret, før busken begynder at blomstre. Hvid te er ikke forarbejdet i samme omfang som de andre slags, hvilke resulterer i at den indeholder mindst koffein, og flere af de aktive stoffer og antioxidanter, samt bevirker at den indeholder mindst koffein af de fire varianter.
Rød
Rød te er ikke te i samme omfang som de andre slags, men stammer derimod fra en busk der gror i Sydafrika. Buskens kviste bliver plukket og derefter er det fremstillingsprocessen der giver den røde farve og smag. Rød te indeholder ikke koffein.